Sådan kan du indrette med plakater

25 November 2020 Michelle Løhde Nielsen

editorial

Hvis du ikke har noget hængende på væggene, så kan dit hjem hurtigt virke tomt og upersonligt. Derfor er kunst og plakater en perfekt måde at få noget personlighed ind i hjemmet.

Det åbner op for nogle fantastiske muligheder, og du kan skabe lige netop den stemning, du ønsker. Det kan måske være et fedt motiv eller en lækker farve, der samtidig matcher møblerne og den øvrige indretning.

Lav noget research

Når du skal til at indrette med plakater, så er det en god idé at bruge noget tid på at kigge rundt på nettet. Lad dig inspirere så du får en idé om, hvad du gerne vil have.

Der er ikke nogle plakater, der er rigtige eller forkerte. Det handler om at finde nogle, der afspejler din stil og personlighed. Måske har du en farve i dit hjem, der går igen. Eller måske finder du et citat, der taler til dig. 

Når det så er sagt, så er det også altid spændende at finde nogle plakater, der skiller sig ud fra den eksisterende indretning. Det kan give noget ekstra og skabe liv i hjemmet. 

Hvilken følelse skal plakaterne give?

Inden du vælger dine plakater, så skal du også overveje hvilken følelse, plakaterne skal give i rummet. Det kan være forskelligt fra rum til rum.

I soveværelset kan du med fordel vælge nogle plakater, der giver en følelse af ro, hvor du i stuen kan give den lidt mere gas. Tænk over hvilken stemning der skal være i de enkelte rum og vælg plakaterne med det i baghovedet.

Hos Sohu-Shop finder du et stort udvalg af plakater til alle hjemmets rum. Der er forskellige stilarter, farver og størrelser, så der er med garanti noget, der falder i din smag. Dyk ned i det store udvalg lige her: https://sohu-shop.dk/shop/frontpage.html og find dine favoritter.

More articles